Har du i lang tid gerne ville lære reglerne til poker? Så er der gode nyheder! De er ikke særlig komplicerede. Selve reglerne til poker er hurtige at sætte sig ind. At blive rigtig god til det, ja det er en anden sag. Men man skal jo starte et sted.
Hvis du går med en hemmelig drøm om at sidde med en stor hat og et par solbriller rundt om et oplyst grønt pokerbord, så er der gode nyheder. Reglerne til poker er enkle. Hvis man blot skal hygge sig med det med vennerne eller spille gratis online, så er det nemt at komme i gang. Men det er sværere at blive rigtig god til det, så det kræver lidt tid, hvis man vil spille om penge.
Spillets gang – poker regler
Det mest almindelige pokerspil er Texas Hold’em. Det er det, de fleste kender, hvor man har to kort på hånden. Det gælder om at få den bedste hånd. En hånd består af fem kort fra din egen hånd i kombination med kortene på bordet. Spillet begynder med, at der lægges tre kort ud på bordet af dealeren. Dealeren går på runde i hver omgang.
Herfra skal der lægges et startbeløb, som består af et stort og lille blind, så puljen er startet. Der bliver derfra lagt yderligere to kort, og hver gang lægges i puljen. Her kan man vælge at kalde, hvilket vil sige, at man lægger det samme, som personen før en, man kan forhøje eller man kan folde. En stor del af poker er taktik, og at vide hvornår man skal bluffe, folde, forhøje osv. Det handler lige så meget om at være god til at snyde de andre, som det handler om at få en god hånd.
Lær de gode hænder at kende
Det er selvfølgelig vigtigt, at man får helt styr på de mange pokerhænder. Derudover særligt, hvilke du skal spille, og hvilke du skal folde. I Texas Hold’em er det underordnet, hvordan kortene sammensættes fra hånden og bordet. Du skal blot kombinere dem til den bedste hånd. Men det er selvsagt, at hvis din hånd udelukkende ligger på bordet, så har dine modstandere selvfølgelig den samme hånd.
Det er bedst at sætte sig ned med en oversigt over de forskellige hænder. Hvis man er vant til at spille kort, vil der være mange hænder, man kender i forvejen. I poker følges den naturlige rækkefølge, hvor es er det højeste kort, efterfulgt af kongen og derefter nedad. Samtidig vil man kende hænder som fuldt hus, fire ens, tre ens osv.
Men derudover er det nogle særlige hænder, som er rigtig gode i poker. Den ultimativt bedste (og meget sjældne) hånd er en Straight Royal Flush, som er en række fra 10 til es i samme kulør. Den næstbedste hånd er en Straight Flush, hvor du har fem kort i række i samme kulør. Sådan kan de forskellige kort kombineres til mere eller mindre gode hænder. Hvis du ikke kan sammensætte noget, så vil din hånd bestå af dine højeste kort.